Christian 8. · Konge af Danmark fra 1839-48
Christian 8. blev født i 1786 og døde i 1848. Han var søn af arveprins Frederik, der var halvbroder til den sindssyge Christian 7.
Valgsprog: Gud og fædrelandet.
Arveprins Frederik spillede en fremtrædende rolle i det statsråd der regerede under Christian 7., indtil arveprinsen blev skubbet til side ved kronprins Frederiks kup i 1784.
Da Frederik 6. ikke efterlod sig sønner var arveprinsens søn, Christian Frederik, ifølge Kongeloven den nærmeste arving til tronen.
I 1806 giftede Christian Frederik sig med sin kusine Charlotte Frederikke, men deres ægteskab blev aldrig lykkeligt. Charlotte Frederikke fødte i 1808 en søn, den senere Frederik 7. Året efter erfarede prins Christian Frederik at prinsessen havde et intimt forhold til sin sanglærer, komponisten Edouard du Puy. Ægteskabet blev ophævet, Charlotte Frederikke forvistes til Horsens og fik forbud mod nogensinde at se sønnen igen.
Danmark var i 1807 trådt ind i Napoleonskrigene på fransk side. I 1812 allierede Rusland og Sverige sig med hinanden i kampen mod Frankrig. Sverige krævede, at Norge efter krigen skulle overdrages til dem, som betingelse for svensk deltagelse i kampen mod franskmændene. England tilsluttede sig den anti-franske alliance, og franskmændenes katastrofale nederlag ved Moskva i vinteren 1812 blev begyndelsen til enden på Napoleonskrigene. Sverige fastholdt kravet om dansk afståelse af Norge, og i denne alvorlige situation sendte Frederik 6. sin kronprins Christian Frederik til Norge året efter og udnævnte ham til statholder.
Prins Christian Frederik sluttede sig til den norske uafhængighedsbevægelse og underskrev den 17. maj 1814 en norsk fri forfatning, Eidsvoll-forfatningen. Christian Frederik blev herefter udnævnt som konge i Norge, men måtte den 4. november samme år abdicere da Sverige under krigstrussel gennemførte den svensk-norsk union de havde fået tildelt ved Freden i Kiel den 14. januar.
Det var en skuffet prins Christian Frederik der vendte tilbage til Danmark. Han giftede sig i 1815 med Caroline Amalie og blev året efter udnævnt til guvernør over Fyn og Langeland. Fra 1818-22 var parret på en længere udlandsrejse og under rejsen fik han lejlighed til træffe Europas førende statsmænd og pleje sine videnskabelige og kunstneriske interesser
En mistænksom Frederik 6. havde længe haft et noget køligt forhold til Christian Frederik og hans liberale sympatier, men i længden kunne han ikke holde tronfølgeren uden for politisk indflydelse.
I 1831 blev Christian Frederik medlem af statsrådet, hvor han ikke gjorde sig specielt gældende. Som tronfølger og medlem af statsrådet viste Christian Frederik stor forståelse for De Nationalliberale og den vågnende danskhed i Hertugdømmerne. Et af de vigtigste spørgsmål han skulle tage stilling til, var den nye rådgivende stænderforfatning, som Frederik 6. ville indføre, og prinsen var klar over at dette var det første skridt mod en fri forfatning.
Efter Frederik 6.s død i 1839 arvede den 53-årige prins Christian Frederik tronen. Som Christian 8. kunne han, ved den sidste kroning i Danmarks historie, sætte kronen på eget hoved. Danske liberale huskede endnu kongens indsats for en norsk fri forfatning 25 år tidligere, men efter tronbestigelsen ønskede Christian 8. dog at bevare Helstatsforfatningen. Kongen anså en fri forfatning for en fjern mulighed der foreløbig ikke var praktisk politik, og skuffede således de liberale forventninger. Den liberale opposition mod enevælden voksede de følgende år mens bønderne samledes om det i 1846 oprettede Bondevennernes Selskab.
Den 20. januar 1848 døde Christian 8. af en blodforgiftning han havde pådraget sig, som følge af en åreladning hans livlæge havde ordineret. Han blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn Frederik 7.