Christian 4.  ·  Konge af Danmark · Norge fra 1588-1648

Christian 4.s monogramChristian 4.Christian 4. blev født i 1577 på Frederiksborg Slot og døde i 1648 på sit elskede Rosenborg Slot. Han var søn af Frederik 2. og dronning Sophie af Mecklenburg.
Valgsprog: Regna firmat pietas · Fromhed styrker rigerne

Efter Frederik 2. døde i 1588 blev Danmark ledet af en formynderregering, og først i 1595 besluttede rigsrådet at krone den unge prins Christian. Året efter underskrev han en håndfæstning med rigsrådet, og i august blev den kun nittenårige Christian kronet til konge.

Nogen lærd mand blev Christian 4. aldrig. Han var mere optaget af tilværelsens praktiske sider. Han kunne sagtens deltage i teologiske diskussioner og holde foredrag – men hans viden havde han mere fået gennem samtaler end ved studier.
Christian var mere praktisk orienteret. Han elskede fra barndommen de tekniske fag: mekanik, skibsbygning, navigation og arkitektur, og det må have været en stor oplevelse for ham som femtenårig at besøge den danske astronom Tycho Brahe på øen Hven og se alle hans besynderlige opfindelser.

Christian 4. var en stor mand, og med årene voksede han også en del i bredden, men han bevarede sin rørlighed til langt op i årene.
Man sagde om kongen, at ingen kunne bestige og tilride en utæmmet hest som han, og at heller ingen ville gå ombord på et skib midt i en storm og betro sig til vinden og bølgerne.
Både i ridning, jagt og ringridning var han en stor mester, og hans ilrejser gennem landet var berømte. I juli 1619 red han således fra Bredsted til København på 36 timer.
Det var også utroligt hvad han kunne klare af våde varer. Allerede som ung kunne kun få følge med han i denne retning – og som ældre slog hans konsumeringsevne fremmede iagttagere med forfærdelse. I 1632 beværtede han den engelske gesandt Lord Leicester ved et gilde i Glückstadt, hvor han tømte 35 skåle. Selvom han til sidst måtte bæres bort i sin stol, red han imidlertid ved første daggry ud på jagt. Leicester måtte indrømme, at skønt han ofte ses drukken med Omhu varetager sine Forretninger.
Hertil fortæller Ditlev Ahlefeldt at den salig kære Herre, om endskønt han ofte og næsten hver Eftermiddag drak, dog hver Formiddag nøje ekspederede sine Regeringsforretninger.

Hvad børn angik, var kongen særdeles flittig. Af Christian 4.s børn nåede 15 af dem at blive voksne og omkring otte døde kort tid efter fødslen eller som små – som det ikke var helt ualmindeligt på den tid.

I 1597 gifter Christian 4. sig med dronning Anna Kathrine, med hvem han fik tre børn der nåede voksenalderen. Her iblandt den senere kong Frederik 3. Allerede inden dronningens død i 1612, indleder Christian 4. et forhold til Kirsten Madsdatter. I den kongelige ægteseng afløses Kirsten senere af Karen Andersdatter, og begge elskerinder føder ham børn. 

Kirsten Munk

I 1615 forelskede Christian 4. i Ellen Marsvins datter. Et besynderligt forhold, hvor en forelsket 38-årig Kong Christian måtte underskrive en erklæring om at ville gifte sig, for at få Ellen Marsvins tilladelse til at leve sammen med med den kun 17-årige datter, Kirsten Munk. Ifølge Christian 4.s egne dagbogoptegnelser, giftede han sig til venstre hånd med Kirsten Munk den 31. december 1615. Kongen anså deres samliv for at være et ægteskab og underskrev sig i brevene til hende: Din kære og tro husbond.
I 1628 endte deres mangeårige forhold trist nok med, at Christian 4. beskyldte Kirsten Munk for utroskab og forsøg på at forgifte ham. Parret nåede at få 11 eller 12 børn, og blandt børnene med Kirsten Munk er Leonora Christina, der som 15-årig blev gift med den senere rigshofmester Corfitz Ulfeldt. Siden 1629 levede kongen sammen med Kirsten Munks tidligere tjenestepige Vibeke Kruse, med hvem han også fik børn.

Christian 4.s festglæde, skønhedssans og skabertrang efterlod sig mange varige værdier, i hans storslåede byggevirksomhed i byggestilen hollandsk renæssance. Han stod bag opførelsen af bl.a. Børsen, Regensen, Holmens Kirke, Rosenborg Slot, Trinitatis med Rundetårn, dele af Nyboder, Proviantgården og Tøjhuset. Han ombyggede Frederiksborg Slot, Kronborg og København Slot samt anlagde Christianshavn, Christiania, Christianstad og Christiansand. Christian 4. er utvivlsomt den største bygherre Norden har haft.

Den største og vanskeligste opgave Christian 4. blev stillet overfor var, at bevare den danske førerstilling i Norden overfor Sverige. Flåden blev kraftigt udbygget – men der blev aldrig rigtigt taget initiativ til at organisere en national dansk bondehær, som kunne stå mål med den svenske nationalhær. Kalmarkrigen 1611-13 måtte derfor hovedsageligt føres med dyrt betalte lejetropper, og det lykkedes aldrig at tilføje svenskerne et afgørende nederlag, på trods af at Danmark var overlegent til søs.

Christian 4.

Sit største nederlag led Christian 4., da han, trods modstand fra det danske rigsråd, blandede sig i Trediveårskrigen – den store tyske religionskrig mellem protestanter og katolikker. I 1625 erklærede han den tyske kejser krig og satte sig i spidsen for en protestantisk hær. Kongen blev fuldstændig slået i sit første store slag. Af en hær på 20.000 mand havde han kun 80 ryttere tilbage og måtte flygte over stok og sten til Wolfenbüttel. Christian 4. og hans store hær blev ellers betragtet som protestanternes sikre bolværk mod katolikkerne.

Hans deltagelse i Trediveårskrigen 1625-29 bragte landet til randen af ruin, bl.a. som følge af den tyske feltherre Wallensteins efterfølgende plyndringstogt til Jylland.
Overraskende nok lykkedes det danskerne at indgå en favorabel fredsaftale, uden afståelse af landområder.

I 1643 begyndte Torstenssonkrigen, hvor den den svenske general Torstenssons tropper overraskende angreb Holsten og kort tid efter rykkede op gennem Slesvig til Jylland, der for anden gang indenfor tyve år blev besat. Men den danske flådestyrke stod stærkt, og i 1644 ledede den 67-årige Christian 4. slaget på Kolberger Heide mellem Femern og Kielerfjord. Det var under dette søslag at kongen mistede sit ene øje, da en svensk kugle ramte en kanon på det danske flagskib Trefoldigheden. Christian 4. fik først sine sår behandlet da slaget var ovre, og sikrede sig de sprængstykker badskæreren fjernede fra hans ødelagte øje. Sprængstykkerne lod han indfatte i et par øreringe til elskerinden, Vibeke Kruse. Slaget på Kolberger Heide varede i ti timer og endte med en kneben dansk sejr.

Men Torstenssonkrigen tabte han, og ved Brömsebrofreden i 1645 måtte Danmark-Norge afstå landområder til Sverige og blev tvungent til at nedsætte Øresundstolden og den norske told. Hermed ophørte den mangeårige danske dominans og førerstilling i Norden, og Christian 4. måtte herefter i større udstrækning rette sig efter rigsrådet.

I 1647 kunne det mærkes på Christian 4., at han havde levet sine snart 72 år uden at spare sit helbred hverken i felten eller ved bordet. Han overvandt aldrig helt sårene fra Kolberger Heide og pådrog sig nu også en mavelidelse. Den 28. februar 1648 døde han, på sit elskede Rosenborg, og efterfulgtes af sin søn Frederik 3. Christian 4. ligger begravet i Roskilde Domkirke.

Christian 4. foran Rosenborg