Hans ·  Konge af Danmark · Norge fra 1481-1513 og Sverige 1497-1501

Kong Hans monogramKong HansKong Hans · ukendt malerHans blev født i 1455 på Aalborghus Slot og døde i 1513. Han var søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg. I 1478 giftede han sig med Christine af Sachsen.

Efter en gammel aftale skulle Hans, efter Christian den 1.s død i 1481, vælges som konge i Danmark, Norge og Sverige. På et stændermøde i maj 1482 valgtes han som konge i Danmark, året efter anerkendte det norske rigsråd ham som konge og håndfæstningen kunne underskrives. Senere på året fulgte det svenske rigsråd efter; men den svenske rigsforstander, Sten Sture, formåede at udskyde kroningen. Realiteterne var, at Sten Sture regerede Sverige – men dog undlod at lade sig krone for ikke at bryde åbenlyst med kong Hans ret til tronen.

Enkedronning Dorothea arbejdede ihærdigt på at få udnævnt sin yndlingssøn, den 16 år yngre broder til Hans, Frederik, til Hertug over Slesvig-Holsten. Kong Hans havde umiddelbart ikke til sinds at give sig, og i 1490 enedes man så om at dele hertugdømmerne. Derved lykkedes det kong Hans at forhindre hertugdømmerne i at blive totalt adskilt fra den danske krone. Lillebroderen, den senere Frederik 1., fik lov at vælge først, og valgte den gottorpske del.
For ikke at bryde en aftale om, at hertugdømmerne skulle forblive udelt, hed det sig, at Hans og Frederik skulle regere dem sammen.
Da Dorothea og Frederik i de efterfølgende år forlangte, at Norge og Danmark skulle kunne deles på samme måde som hertugdømmerne, stod kong Hans imidlertid fast, og ved Danmarks tredje stændermøde i Kalundborg i 1494 blev det erklæret, at kongeriget var udeleligt.

I 1497 rykkede kong Hans med en hær på 10-15.000 mand mod Kalmar. Herfra sejlede han med flåden til Stäket nord for Stockholm, der blev belejret af Sten Sture. Sten Sture måtte opgive belejringen og flygtede til Stockholm, mens en bondehær rykkede frem for at komme ham til undsætning.
I to store slag blev bondehæren og Sten Sture slået, og i november blev kong Hans kronet i Stockholm.

Da kong Hans vendte tilbage til Danmark, blev Frederik og Hans enige om at undertvinge den gamle bonderepublik Ditmarsken i den vestlige del af Holsten. Hertug Frederik og kong Hans angreb Ditmarsken med en fælles hær på 12-15.000 mand, og følgerne af dette angreb blev katastrofale. Vejret vendte til tø og regn den dag, og på den smalle og mudrede digevej, med de dybe grøfter til siderne, var den tunge rytterhær og de tyske lejesoldater prisgivet. Kongen og hertugen slap bort – men havde lidt et et ydmygende og forsmædeligt nederlag.

Nederlaget i Ditmarsken gav svenskerne mod på at løsrive sig fra Danmark, og den 9. august 1501 modtog kong Hans et opsigelsesbrev fra de svenske stormænd. Dronning Christine blev spærret inde på Stockholm Slot, hvor hun med omkring 1000 mand forsvarede sig mod svenskernes stormløb på slottet. Efter godt og vel syv måneders belejring forlod dronningen og de tilbageværende ca. 70 mand slottet under løfte om at måtte vende tilbage til Danmark. Tre dage senere ankom kong Hans og Rigshovmester Poul Laxmand med en stor flåde til skærgården. Da dannebrog ikke længere vajede over Stockholm Slot og svenskerne, som kong Hans senere påstod, truede med at mishandle dronning Christine, måtte Hans vende tilbage til Danmark. Trods de svenske løfter blev Christine holdt tilbage som fange, og først i 1503 blev hun frigivet.

Det lykkedes aldrig kong Hans at generobre Sverige, og i de efterfølgende år var han præget af bitterhed og et formørket sind. Som en følge af krigen mod Lübeck i de sidste år af kongens regeringsperiode, skabte han Danmarks første kongelige orlogsflåde. Under kong Hans vandt den norsk-danske orlogsflåde sine første sejre over lübeckerne, og i 1512 blev Lübeck og de øvrige hansestæder presset til at indgå en aftale der stadfæster deres handelsrettigheder i Norden – til gengæld måtte Lübeck anerkende de nederlandske købmænds ret til at sejle i danske farvande.

I vinteren 1513, på vej mod Aalborg, styrtede Hans med sin hest i vadestedet over Skjern Å. Kongen og følget fortsatte mod Aalborg, hvor han efterfølgende døde, samme sted som han blev født 58 år tidligere. Den 32-årige tronfølger Christian 2. var nu klar til at føre faderens linie videre, blot i et endnu mere voldsomt tempo.

Kong Hans ligger i dag begravet i Skt. Knuds Kirke i Odense.