Slaget på Isted Hede · 1850
Danmarkshistoriens største slag fandt sted i Frederik 7.s regeringstid under Treårskrigen den 25. juli 1850 på Isted Hede, nord for Schleswig by i Sydslesvig.
En dansk hær på 40.000 mand kæmpede mod 34.000 slesvig-holstenere og tyskere. Resultatet af 12 timers kamp var 3.000 faldne og sårede danskere og 2.500 slesvig-holstenere.
Danskerne vandt slaget, men det lykkedes dog slesvig-holstenerne at trække sig tilbage.
Tidligt om morgenen startede en danske fremrykning mod Isted. Især sydvest for Isted kom general Schleppegrel og oberst Læssøes styrker ud i meget voldsomme kampe. Meldinger om vanskelighederne på venstre fløj fik overgeneral Gerhard Krogh til, at omdirigerede den danske brigade der skulle afskære slesvig-holstenernes tilbagetog sydpå. Danskernes venstre fløj klarede i mellemtiden vanskelighederne med undsætning fra en anden brigade. Da hovedstyrken samtidigt rettede et samlet angreb mod slesvig-holstenernes hær, var fjendens nederlag og tilbagetrækning snart en realitet, men da var det for sent at indeslutte den slesvig-holstenske hær.
Blandt de faldne i slaget var bl.a. general F.A. Schleppegrel og oberst Frederik Læssøe.
Efter slaget fortsatte den danske hær sydpå for at befæste Dannevirke.
Til minde om de danske faldne i Treårskrigen 1848-50 udførte Herman Wilhelm Bissen Istedløven, der nu står opstillet i København ved Tøjhusmuseet.
