Karl 10. Gustav
Karl 10. Gustav blev født i 1622 og døde i 1660.
Svensk konge fra 1654. Karl 10. studerede ved universitetet i Uppsala og var i 1638-40 på dannelsesrejse – blandt andet i Danmark.
Deltog i Torstenssonkrigen mod Danmark i 1643-45. Angreb Polen i 1655 og Rusland i 1656. En dansk krigserklæring fra Frederik 3. i 1657 førte til Karl Gustav-krigene. Krigserklæringen gav Karl 10. Gustav en kærkommen mulighed for at trække sig ud af Polen. Den svenske hær trængte op gennem hertugdømmerne til Jylland, indtog den nyanlagte fæstning Frederiksodde og tog den hårdt sårede øvestbefalende for den danske hær, rigsmarsk Anders Bille, til fange. Foreløbig forhindrede den danske flåde svenskerne i at krydse bælterne, men en usædvanlig kold vinter gjorde, at Karl 10. Gustav i januar 1658 med sin hær kunne marchere over isen på Lillebælt og videre til Sjælland via Langeland og Lolland-Falster. Det danske forsvar brød totalt sammen, og ved fredsslutningen i Roskilde måtte Danmark afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm samt Trondhjem og Bohus len len i Norge til Sverige. I fredsforhandlingerne deltog blandt andet Hannibal Sehested. Efter sit politiske fald havde Sehested blandt andet opholdt sig i Sverige, men var nu atter var indtrådt i Frederik 3.s tjeneste.
Året efter genoptog Karl 10. Gustav krigen. En svensk hær gik i land på Sjælland og belejrede København. Et stormangreb på byen mislykkedes og den 13. februar 1660 døde Karl 10. Gustav pludseligt på grund af sygdom. Svenskerne opgav belejringen og indgik kort tid efter en ny fred med Danmark.