Corfitz Ulfeldt

Corfitz UlfeldtCorfitz Ulfeldt er født på Hagenskov på Fyn 1606 døde på Rhinen 1664.

Dansk statsmand og rigshofmester. Søn af rigskansler Jacob Ulfeldt og Birgitte Brockenhus. Corfitz Ulfeldt blev efter et ophold på Herlufsholm sendt på dannelsesrejse i Europa, hvor han læste ved flere universiteter. Efter sin hjemkomst til Danmark i 1630, blev han forlovet med Christian 4.s datter, den 9-årige Leonora Christina, som han giftede sig med i 1636. Christian 4. udnævnte samme år Uldfeldt til medlem af rigsrådet, og året efter blev han statholder i København. I 1646 blev Ulfeldt rigshofmester, landets højeste embede efter kongens. Corfitz Ulfeldt var medforfatter til Frederik 3.s håndfæstning der øgede adelens magt betydeligt.

Efter Christian 4.s død i 1648 fortsatte Ulfeldt som rigshofmester, men forholdet til Frederik 3. blev med tiden temmelig anstrengt. Konflikten kom tydeligt til udtryk, da den prostituerede Dina Vinhofvers anklagede ægteparret Ulfeldt for at planlægge et mord på kongen. Anklagen viste sig at være det rene opspind, sat i værk for at ramme Ulfeldt, og Dina Vinhofvers blev da også efterfølgende dømt og henrettet for at afgive falsk vidnesbyrd.
Da Ulfeldt efter Hannibal Sehesteds fald i 1651 fornemmede, at en sag om embedsmisbrug mod ham var under opsejling, flygtede han og Leonora Christina til Sverige. Året efter blev han afskediget som rigshofmester, og fik senere sin formue konfiskeret.

I 1657 deltog Corfitz Ulfeldt, under den første af Karl Gustav-krigene, i den svenske konge Karl 10. Gustavs felttog mod Danmark, og optrådte som svenskernes forhandler ved fredsslutningen i Roskilde 1658. Efter Roskildefreden fik Ulfeldt, de rettigheder og ejendomme der tidligere var frataget ham, tilbage.

Allerede året efter anklagede svenskerne Ulfeldt for at have forrådt svenskernes storm på København i februar. Han og Leonora flygtede til København for at søge nåde hos Frederik 3., men ægteparret blev i stedet arresteret, sendt til Bornholm og indsat i fængslet på Hammershus Fæstning – brutalt ledet af øens guvernør, generalmajor Adolph Fuchs. Efter et dramatisk flugtforsøg fra Hammershus i 1661, blev Ulfeldt forsonet med Frederik 3. og efter at have svoret kongen troskab, blev han og Leonora løsladt, men måtte afstå størstedelen af deres godser og formue, samt for eftertiden kun opholde sig på Ellensborg gods ved Nyborg.

På grund af sit dårlige helbred fik Ulfeldt i 1662 tilladelse til en udlandsrejse. Ægteparret tog under rejsen ophold i Brügge, og nogen tid efter hørte Frederik 3. forlydender om at Corfitz Ulfeldt forsøgte at få kurfyrsten af Brandenburg til at konspirere mod den danske krone. Situationen blev heller ikke bedre af at deres søn Christian myrdede kommandanten fra Hammershus, Adolph Fuchs, på åben gade i Brügge. Højesteret dømte den 24. juli 1663 Corfitz Ulfeldt til døden in absentia for højforræderi, og da Ulfeldt ikke var umiddelbart inden for rækkevidde, lod man i stedet en træfigur af ham henrette og rejste en skamstøtte på Gråbrødretorv. Corfitz Ulfeldt blev trods forsøg fra dansk side aldrig fanget og døde på en båd på Rhinen i februar 1664.

Kort tid efter Cortitz Uldfeldts dom blev Leonora Christina blev arresteret under et ophold i England, udleveret til Danmark og sad i næsten 22 år fængslet i Blåtårn på Københavns Slot, uden nogensinde at være blevet dømt.