Johann Friedrich Struensee

Johann Friedrich StruenseeJohann Friedrich Struensee er født i Halle, Tyskland i 1737 og døde i 1772.

Dansk statsmand. Struensee var oprindeligt uddannet læge og blev i 1758 stadslæge i Altona, hvor han ti år senere mødte Christian 7. Struensee fulgte den enevældige konge som læge på hans udlandsrejse 1767-68. Christian 7. var så tilfreds med Struensee's indsats, at han fulgte kongen tilbage til København, hvor han kort efter hjemkomsten udnævntes til kongens livlæge.

Struensee havde succes med sin behandling af Christian 7.s sindsygdom og udviklede efterhånden et fortroligt forhold til dronning Caroline Mathilde – et forhold der førte til at han fra 1770 blev dronningens elsker.

Da dronning Caroline Mathilde i 1771 fødte datteren Louise Augusta var den folkelige forargelse stor. Ingen var i tvivl om, at struensee var far til prinsessen, der fik det ikke særligt flatterende tilnavn la petite Struensee, selvom Christian 7. officielt vedkendte sig faderskabet. Struensee's datter blev ironisk nok senere mor til Caroline Amalie, der gennem sit ægteskab med Christian 8. endte som dronning af Danmark.

Gennem sin indflydelse på kongen, og sit forhold til dronningen, skaffede Struensee sig med tiden en ganske anseelig politisk magt. I løbet af et års tid fik Struensee fyret de gamle konseilsministre, erstattede senere Gehejmekonseilet med et kabinetsstyre og udnævnte sig selv til greve og gehejmekabinetsminister, med magt til på egen hånd at udstede kabinetsordrer – disse skulle blot senere forelægges til godkendelse hos kongen. På mindre end halvandet år udsendte Struensee omkring 2000 kabinetsordrer – offentlige ansættelser skulle udelukkende ske efter kvalifikationer, statens bureaukrati skulle forenkles og godsejernes indflydelse mindskes. En lang række af disse kabinetsordrer var ændringer og reformer der var præget af Oplysningstidens tanker – pressefrihed, afskaffelse af tortur inden for retsvæsenet, bedre forhold for fæstebønder, afskaffelse af mange privilegier osv.

Dronning Caroline MathildeTiden var tilsyneladende endnu ikke moden til så omfattende forandringer, så Struensee's reformiver, og hans intime forhold til dronningen, skaffede ham hurtigt mange fjender, især i adelige og militære kredse. I januar 1772 blev Struensee styrtet ved en paladskup ledet af enkedronning Juliane Marie, hendes søn arveprins Frederik og Ove Høeg-Guldberg. De fik en skrækslagen Christian 7. til at underskrive en arrestordre og natten efter et maskebal i hofteatret blev Struensee, og hans ven Enevold Brandt, pågrebet.

Hovedanklagen mod Struensee var magtmisbrug, og hans forhold til dronningen. Brandt blev anklaget for bl.a. ved flere lejligheder at have pryglet kongen. Begge blev kendt skyldige i majestætsfornærmelse, og Christian 7. underskrev dødsdommen.

Tusinder af københavnere strømmede til Øster Fælled den 28. april for at overvære den makabre begivenhed, da dommen blev eksekveret. Ved Struensee og Brandts henrettelse, fik begge først hugget højre hånd af, og kort tid senere kunne bødlen holde de afhuggede hoveder op for folkemængden. Kroppene blev herefter parteret og lagt på hjul og stejle, mens hoved og hånd blev sat på en stage.

Dronning Caroline Mathilde tilstod sit forhold til Struensee og bekræftede, at hans utilladelige Omgang og Samqvem med hende er gaaet saa vidt, som det nogensinde kan gaae imellem Personer af diverse Kiøn. Ægteskabet med kongen blev ophævet, og dronningen deporteret til Celle i Hannover. Hun så aldrig siden sine børn – hverken kronarvingen Frederik (6.) eller datteren, Louisa Augusta, som Struensee var far til. Caroline Mathilde døde under en epidemi af skarlagensfeber i 1775.