Peder Skram

Peder SkramPeder Skram blev født omkring 1503 og døde i 1581.

Dansk admiral og medlem af rigsrådet. Gift med Elsebeth, datter af rigsmarsk Tyge Krabbe.

Skram var af adelsslægt, påbegyndte sin militære karriere i 1518 og blev et par år senere søofficer.

Peder Skram udmærkede sig i Christian 2.s krige mod Sverige, hvor han fulgte Henrik Gøye under felttogene i 1518 og 1520. Efter Christian 2.s flugt sluttede Peder Skram sig til Frederik 1. og deltog i Københavns belejring i 1523.

I 1532 ledede Skram den flåde, som undsatte det af Christian 2. belejrede Akershus i Oslo og efter forhandlinger førte Christian 2. tilbage til Danmark. 

I perioden 1535-55 fungerede Skram som admiral i flåden. Under Grevens Fejde lykkedes det i sommeren 1535 en dansk-svensk-preussisk flådestyrke, under Peder Skrams ledelse, at sætte Lübecks flåde afgørende ud af spillet ved et større søslag i Svendborgsund. En måned senere indtog Peder Skram Korsør. Peder Skram banede dermed vejen for at Johan Rantzau's tropper kunne landsættes på Sjælland, og den 24. juli kunne Christian 3.s tropper belejre København fra landsiden, mens Peder Skram lukkede byen inde fra søsiden.

I 1537 blev Peder Skram blev slået til ridder ved Christian 3.s kroning og udnævntes to år senere til medlem af rigsrådet.

Peder Skram var atter flådechef under Frederik 2. fra 1563-64, i begyndelsen af Den Nordiske Syvårskrig, indtil kommandoen overgik til Herluf Trolle.

Admiral Peder Skram blev senere kaldt Danmarks vovehals, for sin dristige krigsførelse.