Johan Rantzau

Johan RantzauJohan Rantzau blev født i 1492 og døde i 1565.

Rantzau var dansk-holstensk feltherre af adelsslægt. Efter at have studeret krigskunst i udlandet blev Rantzau knyttet til hertug Frederik af Gottorp. I 1525 giftede han sig med Anna Gertsdatter Walstorp af Below (1509-1582).

Johan Rantzau deltog i 1521, sammen med hertug Frederiks ældste søn Christian, den senere Christian 3., i den berømte rigsdag i Worms. Mødet med Martin Luther gjorde et uudsletteligt indtryk på dem begge. Både Johan Rantzau og den unge hertug Christian vendte hjem til hertugdømmerne som glødende lutheranere. 

Johan Rantzau ledede hertug Frederiks hær under oprøret mod Christian 2. Han erobrede i 1523 København og Malmø, hvorefter hertug Frederik kunne lade sig krone som Frederik 1. 

I 1525 nedkæmpede Johan Rantzau Søren Nordby's bondeopstand i Skåne, hvor han besejrede bondehæren i to slag, ved Lund og Bunketofte.

Johan Rantzau ledede Christian 3.s hær under Grevens Fejde, hvor han i 1534 nedkæmpede Skipper Clement's oprørske bondehær ved Aalborg. Herefter kunne Rantzau lade landstinget i Viborg hertug Christian kåre som kong Christian 3. Året efter besejrede Rantzau Lübecks hær i et afgørende slag ved Øksnebjerg på Fyn og til søs banede admiral Peder Skram vejen for at Rantzaus tropper herefter kunne landsættes på Sjælland. Den 24. juli belejrede Christian 3.s tropper København fra landsiden, mens Peder Skram lukkede byen inde fra søsiden. Fem dage senere indtog Johan Rantzau og Christian 3. København og Danmark var dermed igen samlet i ét rige.

Rantzau blev i 1536 af Christian 3. udnævnt til hofmester i Hertugdømmerne – en post han trak sig tilbage fra i protest mod Hertugdømmernes deling i 1544.

Herefter levede Rantzau en tilbagetrukket tilværelse på sit nybyggede gods Breitenburg, bortset fra da han i 1559 endnu engang fungerede som hærfører – denne gang under Frederik 2. og hertug Adolf af Gottorps erobring af Ditmarsken.