Peder Oxe

Peder OxePeder Oxe blev født i 1520 og døde i 1575. Nevø til Torben Oxe.

Dansk adelsmand og politiker. Fra 1532-37 blev den unge Peder Oxe sendt på dannelsesrejse til Tyskland, Frankrig, Italien og Schweiz, og ved forældrenes tidlige død blev han som 18-årig ejer af et ret omfattende gods og værge for sine 11 søskende.

Peder Oxe fik allerede i 1541 en fremtrædende stilling ved hoffet, og var fra 1552 medlem af rigsrådet. Efter uoverensstemmelser med Christian 3. trådte han i 1558 tilbage fra sine offentlige embeder. Senere samme år blev Peder Oxe stævnet for herredagen, anklaget for uorden i sin lensstyrelses regnskaber. Stævningen efterkom han aldrig, men fandt det klogest at flygte til Lothringen, hvor han opholdt sig hos Christian 2.s datter Christine. De to lagde bl.a. konspiratoriske planer for et angreb på Danmark, hvor målet var Danmark-Norges deling mellem Sverige og Lothringen.

Under Den Nordiske Syvårskrig tvang rigsrådet Frederik 2. til at hjemkalde Peder Oxe som den der skulle bringe rigets finanser på fode. Krigen havde drænet statskassen og udlandsgælden voksede katastrofalt. I 1566 var Peder Oxe hjemme igen og året efter blev han udnævnt til rigshofmester. Det lykkedes ham at få bragt statens finanser på fode igen hvorefter det i realiteten blev adelsmænd som han selv, Johan Friis og Niels Kaas, der styrede landet.
Peder Oxe fik adelen overtalt til at bære en større del af de økonomiske byrder, desuden omlagde han Øresundstolden så toldindtægterne tredobledes. Derved lykkedes det at bringe Danmark nogenlunde frelst ud af krigen, og landet stod stadig som den mest magtfulde stat i Norden efter fredsslutningen i Stettin i 1570. Peder Oxe må dog dele æren med de militære ledere Daniel Rantzau og Frants Brockenhuus, og det hører også med, at Sverige i krigens sidste år var svækket af indre strid omkring Erik 14.s afsættelse i 1568.
Peder Oxe forblev rigshofmester til sin død i 1575.