Jacob Jacobsen Dampe

Jacob Jacobsen DampeJacob Jacobsen Dampe blev født den 10. januar 1790 i København og døde 22. december 1867 i København. Dampe var politisk agitator, forfatter og videnskabsmand. Han var ivrig forkæmper for folkestyret og endte med at sidde fængslet i mere end 20 år – dømt for højforræderi og majestætsfornærmelse.

Efter sin studentereksamen, skabte Dampe sig en akademisk karriere som cand. theol. Han vandt guldmedalje for en prisopgave i æstetik, hvorefter Dampe i 1812 fik en filosofisk doktorgrad efter en afhandling om koranens etik. I årene 1811-16 var Dampe ansat som adjunkt ved Slagelse Latinskole, hvorefter han vendte tilbage til København for at ernære sig som privatlærer.

Ved siden af privatlærervirksomhenden fortsatte Dampe de filosofiske studier og blev samtidigt politisk aktiv. Inspireret af Menneskerettighedserklæringen i 1789 i Frankrig blev Dampe aktiv i det enevældekritiske læseselskab Clio. Dampe ønskede at en nationalforsamling skulle erstatte enevælden, om nødvendigt gennem en væbnet opstand, og stiftede en forening til gennemførelse af disse tanker.

Ved foreningens stiftende møde i 1820, fremsatte Dampe sine krav. Han krævede en folkeafstemning om en demokratisk forfatning, og foreningen skulle opfordre hæren til oprør, hvis kongen afviste dette. Foreningen viste sig at være infiltreret af politiet og Dampe blev arresteret i forbindelse med mødet.

Efterfølgende blev Jacob Jacobsen Dampe blev tiltalt for højforræderi og majestætsforbrydelse. Dampe blev idømt dødsstraf, men efterfølgende dog benådet af Frederik 6. der ændrede dødsdommen til livsvarigt fængsel.

Dampe sad fængslet fra 1821-41 – først i Kastellet og derefter på Christiansø ved Bornholm. Herefter gav Christian 8. Dampe tilladelse til at bosætte sig i Rønne, dog under polititilsyn. Som følge af Frederik 7.s amnesti, i anledning af sin tronbestigelse den 20. januar 1848, fik Dampe endelig sin fulde frihed og flyttede tilbage til København.

Den løsladte Jacob Jacobsen Dampe offentliggjorde i 1858 sine erindringer med titlen Fortælling om mit fængsel i hårdeste grad i tyve år, og min forvisning i syv år, lidelser, mig tilføjede formedelst min lære om folkets ret.

I sit ugeblad Iagtageren, skrev Dampe om de politiske forvaltere:

For at blænde mængden, tager de en højere værdighedsmaske på. Men når man ser bag masken, hvad opdager man som oftest? En art af halv dannelse, forvirrede begreber, mangel af tænkning, en ånd mere hengiven til stræben efter fordel end bekymret for almenvel, hvortil kommer mange af de sletteste lidenskaber og slemmeste viljefejl: herskesyge, stolthed, forfængelighed, fejhed, dovenskab.

Ved tronskiftet i 1848 blev Jacob Jacobsen Dampe tilkendt en mindre årlig pension, for sit martyrium i kampen for den politiske liberalisme.