Caroline Mathilde  ·  Dronning af Danmark og Norge

Dronning Caroline MathildeDronning Caroline Mathilde · Malet af Jens Juel · 1771Dronning Caroline Mathilde blev født i London i 1751. Hun var datter af Frederik Ludvig af Wales og søster til George 3. af Storbritannien.

Caroline Mathilde blev dronning som 15-årig, da hun i 1766 giftede sig med sin 17-årige fætter Christian 7. der kort tid forinden var blevet kronet som konge af Danmark og Norge. 

Ægteskabet mellem kong Christian 7. og Caroline Mathilde af Storbritannien, var et traditionelt arrangeret pligtægteskab, og godt et år senere fødte hun Christian 7.s eneste barn, den senere Frederik 6. 

Desværre for den unge dronning Caroline Mathilde stod det ret tidligt klart, at den unge konge ikke var helt normal. Han led af den alvorlige sindssygdom, skizofreni – en sygdom der gjorde ham mere og mere utilregnelig, og med årene satte ham helt ud af spillet som regent. 

Kort tid efter overtagelsen af kronen mistede Christian 7. interessen for Caroline Mathilde. Man kunne nu opleve den 17-årige konge på natlige drukture med den 21-årige prostituerede, Støvlet-Cathrine. De to og deres kumpaner yndede at hærge byens bordeller, tæve pigerne og rasere inventaret. Til sidst blev det vægterne for meget. De klagede deres nød til hoffet, og affæren endte med at Støvlet-Cathrine blev forvist fra byen.

I 1768 tog Christian 7. på en større udlandsrejse, og under et ophold i Slesvig blev den 31-årige Johan Friederich Struensee ansat som rejselæge. Struensee havde en god indflydelse på kongen og fik efter hjemkomsten ansættelse hos hoffet. Struensee's hastige karriere ved hoffet gik gennem dronning Caroline Mathildes seng. I januar 1770 flyttede Struensee ind på Christiansborg Slot og i løbet af foråret blev forholdet mellem ham og Caroline Mathilde mere og mere intimt. Struensee blev den forsømte 19-årige dronnings elsker og skaffede sig gennem forholdet til hende, og sin store indflydelse på kongen, en stadig større magt.

Som følge af sin forværrede mentale tilstand isoleres Christian 7. ved hoffet, og gradvist overtager Struensee magten. I løbet af efteråret 1770 skaffede Struensee sig af med udenrigsminister J.H.E. Bernstorff. I december overtalte han Christian 7. til at opløse Statsrådet og indføre et kabinetsstyre, med sig selv i rollen som kongens eneste minister. Fra en glemt rolle ved hoffet, blev Caroline Mathilde nu et indflydelsesrigt midtpunkt. Gennem forelskelsen i Struensee blomstrede hun op, og nu kunne en selvsikker dronning opleves overskrævs til hest, iført skindbukser og mandestøvler, efter efter tidens nyeste mode. Intet tyder på Caroline Mathilde var specielt interesseret i Struensee's politiske arbejde, men deres forhold betød, at ville man fjerne Struensee fra magten, måtte man også fjerne dronningen.

Den folkelige forargelse var stor da dronning Caroline Mathilde i 1771 fødte datteren Louise Augusta. Prinsessen fik det ikke særligt flatterende tilnavn la petite Struensee, og ingen var i tvivl om, at struensee var far til barnet, selvom Christian 7. officielt vedkendte sig faderskabet. Ironisk nok blev Struensee's datter senere mor til Caroline Amalie, der gennem sit ægteskab med Christian 8. blev dronning af Danmark.

I januar 1772 blev Struensee og Caroline Mathilde styrtet ved en paladskup ledet af enkedronning Juliane Marie, hendes søn arveprins Frederik og Ove Høeg-Guldberg. Dronning Caroline Mathilde blev anholdt og interneret på Kronborg, hvor hun hårdt presset af forhørsdommere tilstod sit forhold til Struensee og bekræftede, at hans utilladelige Omgang og Samqvem med hende er gaaet saa vidt, som det nogensinde kan gaae imellem Personer af diverse Kiøn. I begyndelsen af april blev ægteskabet med kongen ophævet og tre uger senere blev Struensee henrettet. Dronningen blev afhentet af en engelsk fregat og deporteret til byen Celle i kurfyrstendømmet Hannover, hvor hun, omgivet af et lille hof, levede sine sidste tre år på slottet. Børnene så hun aldrig siden – hverken kronarvingen Frederik eller datteren Louisa Augusta, som Struensee var far til.

Caroline Mathilde døde under en epidemi af skarlagensfeber i 1775, kun 23 år gammel, og blev bisat i St. Marienkirche i Celle. Kongen kommenterede nyheden om dødsfaldet på denne måde: Det var synd – hun havde gode lægge.