Tycho Brahe
Tycho Brahe blev født i 1546 og døde i 1601 og betragtes som den moderne astronomis grundlægger. Søn af rigsråd Otto Brahe og Beate Bille fra godset Knudstrup i Skåne, men voksede op hos farbroderen Jørgen Brahe. Tycho Brahe giftede sig i 1574 med Kirsten Jørgensdatter, med hvem han fik otte børn.
Allerede som 12-årig kom Tycho Brahe til Københavns Universitet, oprindeligt for at få en juridisk uddannelse. I 1560 var Tycho Brahe vidne til en solformørkelse der indtraf på det forudsete tidspunkt - et fænomen der vagte hans interesse for astronomi. Mellem 1562-70 rejste han til Tyskland og Schweiz for at studere astronomi, og begyndte at konstruere egne astronomiske instrumenter.
I 1566 studerede Tycho Brahe ved universitet i Rostock. Under en fest kommer det et skænderi mellem ham og en dansk adelig, Manderup Parsbjerg. De to mødes et par uger senere, og en fortsættelse af skænderiet, fører til en duel. Udfaldet af duellen blev, at Tycho Brahe mistede det yderste af næsen for Parsbjergs sværd.
Tycho Brahe skulte resten af sine dage skaden, så godt han kunne, med en kunstig næsespids, fremstillet af metal.
Man mente på Tycho Brahes tid at himmelverdenen var en uforanderlig størrelse, men den 11. november 1572, kom det til et brud med denne antagelse. Tycho Brahe observerede fremkomsten af en ny stjerne (en supernova) der i 18 måneder kunne iagtages i stjernebilledet Cassiopeia.
Tycho Brahes værk om begivenheden, De nova stella (Om den nye stjerne), blev udgivet året efter, og gjorde den kun 26-årige astronom berømt i hele Europa. Dermed var astronomien grundlagt som en moderne empirisk videnskab.
Tycho Brahe fik i 1576 overdraget øen Hven af Frederik 2. Her stod han i 1580 for opførelsen af slottet Uranienborg, udstyret med beboelse, laboratorie, bibliotek og observatorium. Fire år senere stod observatoriet Stjerneborg, hvor de større instrumenter kunne stå fast opstillet, færdigt.
Som lensmand varetog Tycho Brahe formodentlig sine forpligtelser dårligt – især blev han kritiseret for sin dårlige behandling af bønderne på Hven.
Kort efter Frederik 2.s død der opstod der så store økonomiske uoverensstemmelser mellem Christian 4.s regering og Tycho Brahe, at han til sidst forlod Danmark. Efter invitation fra kejser Rudolf 2. rejste Tycho Brahe i 1599 til Prag. Her arbejdede han sammen med den tyske astronom og matematiker Johannes Kepler, Tycho Brahes videnskabelige arvtager, og tilbragte resten af sine dage som kejserlig astronom.
Tycho Brahe udarbejdede gennem årene et katalog, med bemærkelsesværdigt nøjagtige optegnelser af mere end 1000 stjerner. Han udviklede målemetoder der forbedrede nøjagtigheden af astronomiske observationer. Tycho Brahe påviste at kometer ikke er atmosfæriske objekter og iagtog uregelmæssigheder i månens bane. Hans instrumenter blev i stort omfang kopieret og førte til forbedringer af astronomiske instrumenter.
Det var med udgangspunkt i Tycho Brahes observationer, at Kepler senere kunne fremføre de keplerske love der forklarer jordens og de øvrige planeters bevægelse omkring solen.
Under en middag i 1601 hos Peter Vok von Rosenberg bliver Tycho Brahe pludseligt syg, og dør 11 dage senere som følge af en urinvejsforgiftning, der muligvis skyldes kviksølv. Tycho Brahe blev begravet i Tejn-kirken i Prag.