Treårskrigen · 1848-50
Dansk borgerkrig der fandt sted i årene 1848-50.
Den 18. marts 1848 krævede hertugdømmerne Slesvig optaget i Det tyske Forbund, hertugdømmerne forenet og en fri forfatning.
Disse begivenheder førte til et borgermøde den 20. marts på Casino-teatret i København, hvor man krævede kongens ministerium afsat og en fri fælles forfatning for Danmark og Slesvig. Under parolen Danmark til Ejderen, ankom en stor demonstration næste dag til slotspladsen og regeringen trådte tilbage. Med stort besvær blev der to dage senere udnævnt et nyt ministerium, med deltagelse af både liberale og konservative. Kong Frederik 7. erklærede overfor det nye ministerium, at han nu betragtede enevælden som ophørt og sig selv som konstitutionel konge.
I Slesvig-Holsten benyttede man regeringsskiftet til at bryde med den fælles forfatning, oprettede en provisorisk regering og den 24. marts indtog de oprørske slesvig-holstenere fæstningen i Rendsburg. Den danske regering slog fast, at Slesvig under alle omstændigheder skulle forblive dansk, mens Holsten var velkommen til at slutte sig til Det tyske Forbund.
Følgen af disse uenigheder i 1848 blev Treårskrigen, hvor det i første omgang lykkedes den danske hær at vinde det første slag ved Bov den 9. april 1848, og besætte Slesvig ned til Ejderen. Preussen greb ind i krigen, og efter et dansk nederlag ved Slesvig by, blev Jylland besat op til omkring Århus. I august dikterede de europæiske stormagter en våbenhvile – men under de efterfølgende forhandlinger nægtede Frederik 7. den danske forhandlingsdelegation tilladelse til, at forhandle et engelsk forslag om en deling af Slesvig. Det bevirkede at krigen fortsatte, og efter en dansk sejr ved Fredericia trak Preussen sig ud af krigen og sluttede våbenstilstand med danskerne. De slesvig-holstenske oprørere fortsatte krigen på egen hånd, indtil de den 25. juli 1850 led et afgørende nederlag, i det største slag i danmarkshistorien. Under slaget på Isted Hede kæmpede 40.000 danske soldater mod 34.000 slesvig-holstenere, og da slaget sluttede 12 timer senere var resultatet 5.500 døde og sårede. Efter slaget ved Isted besatte danskerne Dannevirke og efter flere angreb fra slesvig-holstenerne, ved bl.a. Mysunde og Frederikstad, ebbede krigen efterhånden ud.
Krigen sluttede således med en dansk militær sejr. Preussen måtte acceptere, at østrigske tropper blev sendt til Holsten for, at afvæbne den holstenske hær – til gengæld måtte danskerne opgive det ejderdanske program og gå med til at indføre en helstatsforfatning – en ny fælles forfatning for Danmark, Slesvig og Holsten.
Fællesforfatningen fra 1855 fik en kort levetid – allerede tre år senere erklærede holstenerne den ugyldig. Mens Preussen støttede tanken om Slesvig-Holstens indlemmelse i Det tyske Forbund, arbejdede den danske regering mod en ny forfatning der indlemmede Slesvig i Danmark.
